Title: AI for begyndere URL Source: https://kristianprimdal.dk/ai-for-begyndere/ Markdown Content: --- title: AI for begyndere description: Et gratis hæfte om AI på arbejdspladsen. Forstå de syv vigtigste begreber, skriv bedre prompts og undgå begynderfejlene. Læs online eller hent som hæfte. image: https://kristianprimdal.dk/og/ai-for-begyndere.png --- [Spring til indhold](#main) ## Hent hæftet Gratis. Ingen tilmelding. Del og print frit. Læs og del A5, klar til skærm og videresending. * [Dansk (PDF, A5)](/downloads/ai-for-begyndere-da.pdf) * [English (PDF, A5)](/downloads/ai-for-beginners-en.pdf) Print selv A4 med to sider pr. ark, eller hæfte til fold og hæftning. * [Dansk, A4 (2 sider pr. ark)](/downloads/ai-for-begyndere-da-A4-2up.pdf) * [Dansk, hæfte (fold og hæft)](/downloads/ai-for-begyndere-da-booklet.pdf) * [English, A4 (2-up)](/downloads/ai-for-beginners-en-A4-2up.pdf) * [English, booklet (fold og hæftning)](/downloads/ai-for-beginners-en-booklet.pdf) ## 1\. Hvorfor du skal læse det her Hvis du sidder med det her hæfte, er det fordi nogen på din arbejdsplads har besluttet at alle skal kende lidt til AI. Det er der to grunde til. Den formelle grund hedder [EU AI Act](/ordbog/eu-ai-act/), artikel 4\. Fra februar 2026 skal alle virksomheder i EU sørge for at deres medarbejdere har en grundlæggende forståelse af AI, hvis virksomheden bruger det. Det gælder også din arbejdsplads. Den egentlige grund er enklere. AI er på vej ind på næsten alle arbejdspladser i Danmark lige nu, og når dine kolleger taler om det, bruger de en masse ord, som ingen rigtig har forklaret. Prompt. [Hallucination](/ordbog/hallucination/). Model. Kontekst. Når halvdelen af kontoret nikker og den anden halvdel sidder og tænker “hvad mente han nu”, så er der ikke nogen, der bruger AI særlig fornuftigt. Det her hæfte skal lukke det gab. Du behøver ikke kunne kode. Du behøver ikke være tech-typen på kontoret. Hæftet er skrevet til dig, der bruger en computer i dit arbejde, og som har hørt ordet “ChatGPT” et antal gange uden helt at vide, hvad du skulle stille op med det. Det tager omkring en halv time at læse, og det er nok til at deltage i samtalerne, stille de rigtige spørgsmål og prøve nogle af tingene selv uden at lave de mest klassiske begynderfejl. Ekspert bliver du ikke. Det er heller ikke meningen. Vi går i gang på næste side. --- ## 2\. Hvad er AI egentlig? Når folk siger “AI” på arbejdspladsen i 2026, mener de næsten altid det samme: en [chatbot](/ordbog/chatbot/) man kan skrive til, og som svarer tilbage. ChatGPT er den mest kendte. Claude, Gemini og Microsoft Copilot er de andre store. Der findes mange andre former for AI ude i verden, men det er de her sprogbaserede modeller, du møder i dit arbejde, og det er dem hele hæftet handler om. Det første du skal vide er, hvad de IKKE er. De tænker ikke. De ved ikke noget om dig eller din arbejdsplads, før du fortæller dem det. Og de er ikke en kollega, der husker, hvad I talte om i går. Hvad de ER, er nemmere at forstå med et billede. Forestil dig en praktikant, der starter på kontoret i morgen. Hun er knaldgod. Hun har læst, hvad der svarer til hele biblioteket. Hun taler 30 sprog. Hun kan skrive et udkast til næsten alt på et minut. Hun er hurtig, høflig og bliver aldrig sur. Men hun har aldrig været på din arbejdsplads før. Hun kender ikke jeres kunder. Hun ved ikke, hvad I plejer at gøre i den her slags sager. Hun kan ikke huske, hvad I talte om i går, fordi hun starter forfra hver morgen. Og når hun ikke ved noget, finder hun nogle gange bare på et svar, der lyder rigtigt. Det er det, en AI er. En usandsynlig velbelæst praktikant uden hukommelse og uden arbejdserfaring fra netop dit job. Vi kommer til at kalde det “den smarte praktikant” gennem hele hæftet. Det er ikke en officiel betegnelse. Det er bare en måde at huske, hvad du står med. Når du har den ramme i hovedet, falder en masse på plads. Du sætter en praktikant til at lave et udkast, ikke til at sende det direkte ud af huset. Du fortæller en praktikant, hvad det er for en sag, før hun går i gang, fordi hun ikke kender baggrunden. Du læser hendes arbejde igennem, før det går videre. Du beder hende ikke om at tage beslutninger på dine vegne, hvis det betyder noget for nogen. Det er præcis sådan, du skal bruge AI. Resten af hæftet handler i bund og grund om at lære, hvordan du giver praktikanten gode opgaver, og hvordan du fanger de fejl, hun laver, før de bliver dyre. --- ## 3\. De syv ord du skal kende Før du kan begynde at arbejde med praktikanten, er der syv ord, som kommer igen og igen i alt, der bliver skrevet og sagt om AI. Når du har dem på plads, kan du følge med i 95 procent af samtalerne på kontoret. Og du kan også gennemskue, når nogen forsøger at få det til at lyde mere indviklet, end det er. ### LLM LLM står for [Large Language Model](/ordbog/large-language-model-llm/). På dansk: stor sprogmodel. Det er den slags AI, der ligger under ChatGPT, Claude, Gemini og Copilot. En sprogmodel er kort sagt et computerprogram, der er blevet trænet på enorme mængder tekst (bøger, hjemmesider, samtaler, dokumentation) og som ud fra det er blevet uhyggeligt god til at gætte, hvad det næste fornuftige ord er, når du skriver til den. Det er det, der ligger bag al snak om AI på arbejdspladsen lige nu. I daglig tale bliver “LLM”, “modellen” og “sprogmodellen” brugt i flæng. Hvis nogen siger “LMM” ([Large Multimodal Model](/ordbog/large-multimodal-model-lmm/)), er det den nyere variant, der også kan håndtere billeder, lyd eller video sammen med tekst. De fleste moderne chatbots er teknisk LMM’er, men de fleste mennesker siger stadig bare “LLM” eller “modellen”. ### Model En “model” er en specifik udgave af en sprogmodel. ChatGPT er ikke ÉN ting. Bag det navn ligger flere modeller med forskellig kvalitet, hastighed og pris. Der findes hurtige modeller, der svarer på et splitsekund og klarer de fleste opgaver. Og der findes kraftigere modeller, der er langsommere og dyrere, men bedre til længere, gennemtænkte tekster. Claude, Gemini og Copilot er bygget op på samme måde. Det betyder noget i praksis, fordi den model, din arbejdsplads har valgt at give dig adgang til, afgør hvor stærke svar du kan få. Hvis du bruger AI til noget vigtigt, så vid hvilken model du er logget ind på. De fleste moderne modeller slår selv op på nettet undervejs, hvis de vurderer, det er nødvendigt. Du kan ikke regne med, at de gør det, og du kan ikke altid se, om de har gjort det. Hvis fakta er vigtige, så bed eksplicit om kilder, og tjek dem. ### Prompt Prompt er det engelske ord for instruktion. Det du skriver til AI’en. Det er det eneste håndtag, du har til at styre, hvad du får tilbage. Det lyder banalt, men det er her de fleste begynderfejl sker. “Skriv en mail til en kunde” giver dig en mail. “Skriv en mail til en kunde, der har ventet i tre uger på sit svar, og som vi gerne vil holde på, men også være ærlige overfor om at vi var underbemandede i juli” giver dig en helt anden mail. Praktikanten kan kun arbejde med det, du fortæller hende. Jo mere du forklarer, jo bedre udkast får du. Næste sektion går i detaljer med, hvordan du skriver gode prompts. ### Kontekst Kontekst er alt det, AI’en kan “se” lige nu. Din prompt er kontekst. En fil, du vedhæfter, er kontekst. De tidligere beskeder i den aktuelle samtale er kontekst. Når praktikanten starter forfra hver morgen, er det netop fordi den nye samtale begynder med tom kontekst. Konsekvensen er enkel. Hvis du vil have et fornuftigt svar, skal du selv sørge for, at de relevante oplysninger er med. Kopierer du en stor tekst ind, kan AI’en arbejde med den. Vedhæfter du en PDF, kan den arbejde med den. Forventer du, at AI’en husker, hvad I talte om i en samtale forrige uge, så bliver du skuffet. Men kontekst har en grænse. Jo længere en samtale bliver, jo mere skal modellen holde styr på samtidig, og på et tidspunkt begynder det at gå ud over kvaliteten. Detaljer fra midten af samtalen bliver utydelige. Tidligere beskeder blander sig med nye. Svar, der i starten ramte præcist, bliver sløve i kanten. Praktikanten har skrevet noter siden klokken otte, og papiret er ved at være rodet. Fænomenet har fået et fagord, der lige er ved at finde fodfæste: **context rot**. Konteksten “rådner” med tiden, fordi modellen får sværere og sværere ved at se, hvad der er vigtigt, når der er for meget af det. Når kontekstvinduet for alvor begynder at fyldes op, hjælper nogle systemer sig selv ved at komprimere. AI’en lader en model, ofte den samme, læse de gamle beskeder og lave en kortere opsummering, som så bliver lagt ind i stedet for det oprindelige. Det hedder **context compaction**, eller bare kompression af konteksten. Det lyder smart, og det er det også. Men opsummeringen bliver lavet uden, at du er med. AI’en gætter på, hvad der var vigtigt, og hvad der ikke var. Nogle gange gætter den rigtigt. Andre gange skærer den lige præcis den detalje væk, du havde tænkt dig at vende tilbage til. Det er forklaringen på den oplevelse, vi alle har haft: at AI’en pludselig “glemmer” noget, du var sikker på, du havde fortalt den. Den har ikke glemt det. Den har lige set en komprimeret version af samtalen, hvor det punkt var røget ud. I praksis betyder det, at du skal starte en ny samtale, når du skifter opgave eller bemærker, at svarene bliver dårligere. Det er gratis, og det er den hurtigste måde at få kvaliteten op igen. En ren kontekst giver bedre svar end en rodet. Hvis der er noget vigtigt fra den gamle samtale, du skal bruge, så kopier det med over manuelt. Resten må gerne blive efterladt. ### Hallucination Hallucination er fagordet for, at AI’en svarer noget, der lyder rigtigt, men er forkert. Den finder på et navn, en lov, et tal, en kilde, en e-mailadresse. Den siger det med præcis samme selvsikre tone, som når den siger noget korrekt. Det er den enkeltstående største begynderfejl at tro på alt, hvad AI’en skriver. Især når det handler om navne, datoer, citater, paragraffer, statistik eller noget, der kan slås op. Reglen er enkel: alt, der kan tjekkes, skal tjekkes. Hvis du ikke ville lade en praktikant sende det videre uden læsning, så skal du heller ikke lade AI’en gøre det. ### Agent En agent er det næste skridt på AI-stigen, og det ord kommer du til at høre mere og mere af i løbet af 2026. En chatbot leverer et udkast, som du selv handler på. En agent kan handle selv. Den kan slå op i et system, sende en e-mail, oprette et dokument, booke et møde eller arbejde sig igennem en hel arbejdsgang, uden at du behøver klikke hver gang. I praktikant-billedet er forskellen enkel. Chatbotten er praktikanten, der skriver et udkast og rækker det over bordet. Agenten er praktikanten, der har fået lov til selv at trykke “send”. Chatbot Agent Det er stadig den samme model, der ligger under. Den kan stadig hallucinere. Den kan stadig misforstå opgaven. Men nu kan den også handle på sin misforståelse, og det ændrer balancen mellem hjælp og risiko. Et forkert ord i et udkast er nemt at rette. Et forkert ord i en e-mail, der allerede er afsendt, er sværere. De fleste danske arbejdspladser er ikke på agent-niveau endnu i 2026\. De fleste bruger AI som chatbot. Men når du hører ordet på et møde, så ved du nu, hvad det betyder, og du ved, hvad du skal spørge om: hvad må den gøre selv, hvad skal et menneske godkende, og hvad sker der, hvis den tager fejl? ### Skill En skill er en pakke med viden om en bestemt opgave, som du kan give til AI’en, så den bliver bedre til præcis den ene ting. Det er det engelske ord for færdighed, og det bliver brugt om det, der andre steder hedder “Custom GPT”, “Copilot agent” eller “Claude Skill”. Det er forskellige navne på det samme. I praktikant-billedet er forskellen til at få øje på. Uden en skill er praktikanten den, du mødte på første side. Knaldgod, men ny. Med en skill har du givet hende en mappe med “sådan gør vi det her hos os”: en kort procesbeskrivelse, et par eksempler, måske en skabelon og en kontaktliste. Når hun bliver bedt om netop den slags opgave, slår hun op i mappen og bruger den. Det betyder to ting i praksis. For det første gør en skill AI’en specialiseret uden, at du skal kode noget. For det andet er det det rigtige sted at lægge den viden, der er specifik for jeres virksomhed, så du ikke skal skrive den ind i prompten hver eneste gang. I 2026 er det her stadig nyt for de fleste arbejdspladser, men det er sandsynligvis det værktøj, du kommer til at høre mest til de næste 12 måneder. Når du selv er klar, kan du bygge en. Uden at kode. --- ## 4\. Sådan skriver du en god prompt Den her sektion er den mest praktiske i hele hæftet. Når du forlader den, kan du sætte dig ned og skrive til en AI på en måde, der giver dig brugbare svar i stedet for generisk vrøvl. Du behøver ikke en formel. Du skal bare huske fire ting, og du skal huske dem i den rigtige rækkefølge. ### 1\. Sig hvem du er, og hvad det handler om Praktikanten kender ikke din arbejdsplads. Hun ved ikke, om du er bogholder, projektleder eller chef. Hun ved ikke, om kunden er sur eller glad, og hun ved ikke, om der er noget på spil. Hvis du ikke fortæller hende det, gætter hun. Start derfor altid med en linje eller to om situationen. To sætninger er nok. “Jeg er projektleder på en byggesag. En af mine underleverandører har leveret to uger for sent, og det er anden gang det sker.” Det er en ramme. Nu ved praktikanten, hvad det her handler om. ### 2\. Vær konkret om, hvad du vil have ud af det Det her er det punkt, hvor de fleste begynderfejl sker. “Skriv noget om X” er en dårlig prompt. Praktikanten ved ikke, om du vil have en e-mail, et notat, en bullet-liste eller et talepapir. Sig det direkte. “Skriv et udkast til en e-mail til underleverandøren, hvor jeg gør det klart, at det her ikke kan fortsætte, men hvor jeg stadig holder døren åben for samarbejde.” Nu har praktikanten en opgave, hun kan løse. Form, modtager og hensigt er på plads. ### 3\. Beskriv tonen og længden AI’en kender ikke din stil. Hun skriver lige så gerne en akademisk afhandling som en venlig sms, hvis du ikke siger hvad du vil have. Det skal du sige. “Hold den kort. Maks otte-ti linjer. Professionel tone, ikke kold. Ingen undskyldninger fra min side.” Hvis du kan, så kopier en eksempelmail ind, du tidligere har skrevet, og sig “skriv i den stil her”. Det er den hurtigste måde at få AI’en til at lyde som dig. ### 4\. Læs udkastet, og bed om justeringer Næsten ingen får det rigtige svar i første hug. Det er heller ikke meningen. Praktikanten leverer et første udkast, du læser det, og så fortæller du hende, hvad der skal være anderledes. “Den er for formel. Lidt mere ligefrem. Og fjern den lange indledning. Gå direkte til problemet.” Skriv det i samme samtale, så hun husker det hele. Du kan bede om tre-fire justeringer i træk, og udkastet bliver bedre hver gang. ### Det samme princip i andre situationer Det her gælder ikke kun for e-mails. Du kan bruge praktikanten til at opsummere et langt mødereferat, sætte struktur på en bunke noter, skrive en dagsorden, brainstorme overskrifter til en præsentation eller forklare en svær tekst med dine egne ord. Opskriften er den samme: ramme, konkret opgave, tone og længde, og en runde med justeringer. Når det her sidder på rygraden, kommer du længere med AI på 10 minutter, end de fleste når på en hel eftermiddag med trial og error. --- ## 5\. De fem klassiske begynderfejl Der findes en håndfuld fejl, som stort set alle laver de første par uger, de bruger AI. De er nemme at undgå, når man ved, hvad man skal kigge efter. ### 1\. At tro på fakta uden at tjekke Det er den vigtigste fejl, og den blev nævnt under hallucination. Den er værd at gentage. AI’en lyder lige selvsikker, uanset om den har ret eller finder på. Hvis et svar indeholder et navn, en lov, et tal, en dato eller en kilde, så slå det op. Hver gang. Det tager 30 sekunder, og det er forskellen på et brugbart udkast og en pinlig fejl, der lander hos en kunde. ### 2\. At kopiere fortrolige oplysninger ind uden at tænke AI-værktøjer er ikke alle ens, når det handler om data. Nogle gemmer det, du skriver, og bruger det videre. Andre gør ikke. Hvis du bruger en gratis konto, er reglen at det du skriver ind, kan ende et eller andet sted, du ikke har kontrol over. Kopier ikke GDPR-data eller andre fortrolige oplysninger ind i en AI, medmindre du ved, at værktøjet er godkendt til det. GDPR-data er personoplysninger som navne, kontaktoplysninger og CPR-numre. Andre fortrolige oplysninger er kontrakter, prislister og alt det, der ellers ikke må ud af huset. Brug den løsning, din arbejdsplads har valgt, fordi den oftest har en aftale, der dækker det. Hvis du er i tvivl, så spørg. ### 3\. At lade AI tage beslutningen for dig Praktikanten skal levere udkast og forslag. Hun skal ikke beslutte, hvad I skal svare kunden, hvilken leverandør I skal vælge, eller hvad I skal stille op med en svær medarbejdersamtale. Beslutningen ligger hos dig. AI’en kan hjælpe dig med at se mulighederne, men du skal tage stilling selv. Det her er ikke kun et godt princip. Det er også ofte et krav i de regler, din arbejdsplads er underlagt. Når agenter får fodfæste på din arbejdsplads, bliver grænsen mellem “lav et forslag” og “gør det” vigtigere, ikke mindre vigtig. Jo mere AI’en selv kan udføre, jo skarpere skal du være på, hvor du selv skal ind over. ### 4\. At bruge én lang samtale til alt Når du har snakket med den samme AI-samtale om fem forskellige opgaver hen over en formiddag, begynder den at blande tingene sammen. Konteksten bliver rodet, og svarene bliver dårligere. Start en ny samtale, når du skifter opgave. Det er gratis. Den gamle samtale forsvinder ikke, du kan altid gå tilbage. Men hver opgave fortjener sin egen rene start. ### 5\. At opgive efter ét dårligt svar Det første udkast er sjældent det rigtige. Det er heller ikke meningen. Hvis du får noget, der er halvgodt, så fortæl praktikanten, hvad der er galt med det, og bed om en ny version. Den næste er næsten altid bedre. Hvis du stopper efter det første dårlige svar og konkluderer, at AI ikke kan finde ud af det, så snyder du dig selv. Det er som at vurdere en praktikant på de første ti minutter af hendes første dag. Og hvert dårligt svar er også en træningsrunde for dig selv. Du lærer, hvad du skal fortælle hende næste gang. Den slags fingerspidsfornemmelse kommer kun ved at sidde med det. --- ## 6\. EU AI Act, artikel 4: kort fortalt Det her er den formelle baggrund for, at du sidder med hæftet i hånden. EU AI Act er den lov, der regulerer brugen af AI i hele EU. Den blev vedtaget i 2024 og bliver rullet ud i etaper. Artikel 4 trådte i kraft 2\. februar 2026. Artikel 4 siger i bund og grund én ting. Hvis din virksomhed bruger AI, skal medarbejderne, der arbejder med det, have en grundlæggende forståelse af, hvad det er, og hvordan man bruger det forsvarligt. Det kaldes “AI-kompetence” eller på engelsk “[AI literacy](/ordbog/ai-literacy/)”. Loven siger ikke præcist, hvordan virksomheden skal sørge for det. Den siger heller ikke, at alle skal bestå en eksamen. Den siger bare, at virksomheden skal kunne dokumentere, at medarbejderne har den nødvendige forståelse til at bruge AI’en på en fornuftig måde i deres arbejde. For dig som medarbejder betyder det tre ting. Du skal vide, hvad AI er og ikke er. Du skal kunne bruge det forsvarligt i din hverdag. Og du skal vide, hvor du går hen, hvis du er i tvivl. Det er præcis det, hæftet her dækker. Når du har læst hæftet til ende og deltaget i den introduktion, din arbejdsplads ellers giver dig, har du dækket det krav, loven stiller til dig som almindelig bruger. Hvis du arbejder med AI på et niveau, hvor du selv konfigurerer modeller, træffer automatiserede beslutninger eller bygger systemer ind i virksomheden, gælder der yderligere krav. Det er en samtale for dig og din nærmeste leder. --- ## 7\. Sådan kommer du i gang i morgen Det her hæfte gør ikke nogen til AI-bruger. Det gør brugen. Den eneste måde at lære det her på er at sætte sig ned med en rigtig opgave og prøve. Ikke “skriv et digt om en kat”. En rigtig opgave fra dit arbejde, hvor du faktisk har brug for et resultat. Her er en konkret opskrift på din første uge. **Dag 1.** Find en e-mail, du normalt ville bruge tyve minutter på at skrive. Brug fire-trins prompten fra sektion 4\. Læs udkastet, ret det til, og send det. Læg mærke til, hvor lang tid det tog. **Dag 2.** Find et langt dokument, du skulle have læst, men ikke fik tid til. Et mødereferat, en rapport, en kontrakt. Kopier det ind, og bed AI’en opsummere det i ti punkter. Læs både opsummeringen og originalen, og se hvor godt den ramte. **Dag 3.** Du står over for en svær samtale eller en svær beslutning. Brug AI’en til at skrive tre forskellige måder at gribe det an på. Vælg den, der ligner mest, hvordan du selv ville sige det, og brug den som udgangspunkt. **Dag 4.** Du skal til et møde, hvor du ikke er specialist på emnet. Bed AI’en forklare de tre vigtigste begreber i et sprog, der er til at forstå. Stil opfølgende spørgsmål, indtil du føler dig klædt på. **Dag 5.** Kig tilbage på de fire opgaver. Hvor sparede du tid? Hvor gjorde AI’en noget, du selv ville have gjort bedre? Hvor lavede den fejl, du var ved at overse? Det er den uge, der gør dig til en bruger, ikke hæftet. --- ## 8\. Hvor du går hen herfra Hvis du er i tvivl om, hvad du må bruge AI til på din arbejdsplads, så er det din leder eller den, der er ansvarlig for IT-sikkerhed, du skal spørge. Hver virksomhed har sine egne regler oven på loven, og dem skal du have styr på, før du bruger AI til noget vigtigt. Hvis du synes, det her var nyttigt, så send hæftet videre. Det må du gerne. Det er derfor det er gratis. Og hvis du er den eneste på dit kontor, der har læst det, så lad være med at holde det for dig selv. Det værste der kan ske er, at I bliver to, der ved hvad I taler om, når emnet kommer op næste gang. Held og lykke med praktikanten. --- _Hæftet er skrevet af Kristian Primdal, 2026\. Det må frit deles, printes og uddeles. Den seneste version ligger på kristianprimdal.dk/ai-for-begyndere._ _Vil I have hele virksomheden med, som oplæg eller workshop med plads til jeres egne spørgsmål, så skriv til mig via [primux.dk](https://primux.dk)._ --- ## Ofte stillede spørgsmål ### Hvad er EU AI Act, artikel 4? Artikel 4 i EU AI Act trådte i kraft 2\. februar 2026\. Den kræver, at virksomheder, der bruger AI, sørger for at deres medarbejdere har en grundlæggende forståelse af, hvad AI er, og hvordan man bruger det forsvarligt. Loven kalder det AI-kompetence eller AI literacy. Den kræver ikke en eksamen, men virksomheden skal kunne dokumentere, at medarbejderne har den nødvendige forståelse. ### Skal jeg kunne kode for at bruge AI på arbejdet? Nej. Hæftet og de fleste AI-værktøjer på arbejdspladsen er skrevet til helt almindelige brugere. Du skal kunne bruge en computer i dit arbejde, men du behøver hverken kunne kode eller være tech-typen på kontoret. ### Hvad er en hallucination i AI? En hallucination er fagordet for, at AI'en svarer noget, der lyder rigtigt, men er forkert. Den kan finde på et navn, en lov, et tal eller en kilde og sige det med samme selvsikre tone som korrekte svar. Reglen er enkel: alt, der kan tjekkes, skal tjekkes. ### Hvad er forskellen på en chatbot og en agent? En chatbot leverer et udkast, som du selv handler på. En agent kan handle selv. Den kan slå op i et system, sende en e-mail eller arbejde sig igennem en hel arbejdsgang uden, at du klikker hver gang. I praktikant-billedet er chatbotten praktikanten, der rækker dig et udkast, og agenten er praktikanten, der selv har fået lov til at trykke send. ## Hent hæftet Gratis. Ingen tilmelding. Del og print frit. Læs og del A5, klar til skærm og videresending. * [Dansk (PDF, A5)](/downloads/ai-for-begyndere-da.pdf) * [English (PDF, A5)](/downloads/ai-for-beginners-en.pdf) Print selv A4 med to sider pr. ark, eller hæfte til fold og hæftning. * [Dansk, A4 (2 sider pr. ark)](/downloads/ai-for-begyndere-da-A4-2up.pdf) * [Dansk, hæfte (fold og hæft)](/downloads/ai-for-begyndere-da-booklet.pdf) * [English, A4 (2-up)](/downloads/ai-for-beginners-en-A4-2up.pdf) * [English, booklet (fold og hæftning)](/downloads/ai-for-beginners-en-booklet.pdf) Vil I have hele virksomheden med? Kristian holder oplæg og workshops om AI på arbejdspladsen. Skriv til ham via [Primux](https://primux.dk). ## Ugens AI Jeg sender et ugentligt nyhedsbrev om AI. Kort, konkret og handlingsorienteret. Tilmeld Gratis. Ingen spam. Afmeld når som helst.